33 fodboldbaner.
Så meget fylder verdens største it-messe Cebit i Hannover.
Hvert år valfarter cirka 400.000 mennesker til messen for at spotte de tendenser, som kommer til at præge it-udviklingen i de kommende år. Hvis man kigger sig omkring blandt udstillerne, så er miljørigtig it-drift - grønt it - noget der vil præge den nære fremtid. Og det er der god grund til.
It-branchen er ifølge Gartner ansvarlig for to procent af verdens udledning af C02. For eksempel udleder denne uges messe-deltagere og deres computere lige så meget C02 som 17.000 biler ville gøre - om året.
Og selv om der er kommet mere fokus på grøn it, så spår sammenslutningen Climate Savers Initiative, at 90 procent af de pc'ere, der installeres i år, ikke har nogen som helst form for intelligent strømstyring.
En af de 21 danske virksomheder, der deltager på årets messe, er også en del af den overvejende trend.
Ipaper.dk, der laver digitale kataloger kan bryste sig af at være optaget i CeBITs specialgruppe "Grøn IT" for virksomheder, der gør en særlig indsats for miljøet.
ComON er på Cebit-messen og vil i de kommende dage give et indblik i messens nyheder og tendenser. Vi vil selvfølgelig forsøge at få et par bud på, hvordan strømforbruget skal sænkes i it-afdelingen.
Se det første video-indslag fra messen.
Et andet fokusområde på Cebit er ultrabærbare enheder. Asus satte udviklingen i gang med http://comon.dk/index.php/news/show/id=33422" target="blank">EEE, men i fremtiden er de langt fra alene. På Cebit præsenteres en håndfuld ultra bærbare, som vi ser nærmere på i et kommende indslag.